Kan du ikke se denne HTML mail?  Klik her
April 2016 i Jerusalemskirken
April - Møder og fester

April er kommet, ikke som nogen overraskelse, men dog alligevel som en glæde. Nu må det da være forår snart!

I april holder Jerusalemskirken sit årlige menighedsmøde, kaldet pastoratskonferencen, hvor vi modtager rapporter om hvordan det gik i 2015 og hvilke planer vi har for 2016. Vi skal godkende regnskaber og budgetter, vælge folk til råd og udvalg og vi skal hører fra de mange aktiviteter og arbejdsgrene i kirkens mangefacettesrede arbejde. Det foregår alt sammen tirsdag d. 12. kl. 18.00. Vi begynder med at spise sammen og tage fat på forhandlingerne ca. kl. 18.45. Materialet til mødet ligger klar i kirken fra søndag d. 3. april.

Senere i april, fra d. 21. til d. 24., afholdes Metodistkirkens Landsmøde på Idrætsefterskolen Lægården i Holstebro. Der gør vi mange af de samme ting som ved menighedens årsmøde, bare for hele Metodistkirken i Danmark.

April er også tid til konfirmation i Jerusalemskirken. Det foregår d. 10. april og d. 1. maj. Det bliver en fest når vi skal fejre de 6 unge der har deltaget i konfirmationsundervisningen siden september. 

Gudstjenester i April
Søndag d. 3. kl. 11.00 – Nadver
Tekst: Joh. 20: 19-31
Prædikant: Ole Birch
Musik: Indspillet

Søndag d. 10. kl. 11.00 – Konfirmation
Fælles med International Menighed
Tekst: Joh. 21: 1-19
Prædikant: Ole Birch
Musik: Organist Kirsten Fredsby. Lovsangsbandet Refleks.
Kirkekoret medvirker

Onsdag d. 13. kl. 19.00 – Taïze
Taïzegudstjeneste med Jørgen Thaarup
og forbønsgruppen.

Søndag d. 17. kl. 11.00 - Gospel
Tekst: Joh. 10, 22-30
Prædikant: Jørgen Thaarup
Musik: Gospelkoret Saints and Sinners

Søndag d. 24. kl. 11.00
(Metodistkirkens Landsmøde)
Tekst: Joh. 13, 31-35
Prædikant: Georg K. Christensen
Musik: organist Kirsten Fredsby

Søndag d. 1. maj kl. 11.00 – Konfirmation
Fælles med International Menighed.
Tekst: Joh. 14, 23-29
Prædikant: Ole Birch
Musik: Kirsten Fredsby



Onsdagstræf

Onsdag d. 6. april kl. 11.00 på Betaniahjemmet

Sukker og guld.

Direktør Bent Knie-Andersen, forfatter til bogen af samme navn, fortæller om Danmark som kolonimagt og om forholdene dengang på De Vestindiske Øer blandt slaver, plantageejere og det hvide guld.

Onsdag d. 20. april i Jerusalemskirken.

Et tilbageblik

Generalsekretær Finn Uth slutter nu sit virke i MSA-Centralmissionen og ser tilbage på et mangeårigt virke i kirkens sociale arbejde. Finn Uth har været metodistpræst med tjeneste mange forskellige steder i landet. De seneste mange år har hans udnævnelse været til Metodistkirkens Sociale Arbejde. Finn og hans kone Lilli, der har været biskoppens assistent de sidste 8 år, går begge på pension til sommer.

Kirkesjov d. 14. april

En legeplads for hele familien, fællesskabet er i centrum. Vi mødes fra 16.45 til drop in, kaffe og fri leg. Fra 16.45 er der aktiviteter for børn og voksne. Kl. 17.30 er der børnegudstjeneste, og kl. 18 slutter vi af med et børnevenligt måltid. 

Fællesspisning 

Den anden torsdag i hver måned fyldes caféen i kirkens krypt med glade stemmer af mange mennesker, der hygger sig sammen. Når kirkesjov og konfirmandundervisningen slutter kl. 18.00, og lige før spejderne går i gang, mødes alle til et godt måltid mad, som Birthe Tang har stillet på benene. Alle er velkomne til at være med, det koster kun 20 kr. Denne halve time er en fantastisk anledning til at lære nye mennesker at kende og bygge bro mellem kirkens mange aktiviteter. Kom og vær med!

Lægprædikantkursus
Undervisning tirsdag d. 5. april kl. 19.00.

Kirkenyt

Konfirmation
Søndag den 10. april overhøres Nicoline Bech Lassen
og Rebaona Mogadingwane

Søndag den 1. maj overhøres Sofie Just Johansen, Line Bjørn Thomsen,
Esther Uth Lauritzen og Maria Kyeremeh.

Dødsfald
Den 16. marts afgik Birgit Jensen, Betaniahjemmet, ved døden i en alder af 84 år.
Bisættelsen fandt sted fra Jerusalemskirken, hvor pastor Jørgen Thaarup gjorde tjeneste.

Ære være Birgit Jensens minde

Aktiviteter og grupper i Jerusalemskirken
Gospelkoret Kefas: Hver mandag kl. 19-22 på 5. sal i kirken. Tlf. 35 86 17 27. 
Revelation Gospel Choir: Hver torsdag på 5. sal i kirken kl. 18.30-21. www.rgospel.dk Tlf. 33 12 96 06. 
Gospelkoret Saints & Sinners: Torsdag kl. 19.30, Buddinge Kirke. www.saintsandsinners.dk Tlf. 45 87 06 32. 
Kirkekoret: Hver mandag kl. 19.00 i krypten. Kirsten Fredsby, tlf. 20 87 36 14. 
Onsdagstræft d. 1. og 3. onsdag i måneden. Kontakt Bent Fredsby på fredsby@live.dk. 
AA-møde Hver onsdag kl. 20.00 på 5. sal. 
Spejderne: Drenge og piger fra 1.kl. Hver torsdag kl. 18.30-20.00 i kirkens spejderlokaler. Indgang i gården. Ulveunger (1.- 2. klasse). Prærieulve (3-4. klasse). Storpejdere (5. klasse til 18 år). Roverledere (18 år og opefter). www.kobenhavnspejder.dk
For børn i kirketiden For spædbørn er der indrettet et lydisoleret spædbørnerum med højtalerlyd fra, og udsigt til, kirkerummet. Der er også lidt legetøj bagerst i kirkerummet, hvis man hellere vil være der. Ind i mellem vil der være tilbud om “børnekirke” hvor nogle voksne tager børnene med ned i krypten til leg og bibelhistorie. Læs mere på facebookgruppen “Børn i Jerusalemskirken”. 
Kirkesjov Rytmik, leg, sang og bibelhistorie for børn ifølge med en voksen. Det foregår den 2. torsdag i måneden med start kl. 16.15. Vi slutter med aftensmad kl. 18.00. Læs mere på hjemmesiden
Løbegruppen: Løbetur i godt selskab hver onsdag fra kirkens gård kl. 17.30. Henvendelse Gerard Hilgeman tlf. 29 80 66 28.
Smågrupper: Fordybelse, fællesskab, samtale, henvendelse til Ole Birch tlf. 33 12 96 06

Du modtager dette nyhedsbrev fordi du har tilmeldt dig via af vores hjemmeside. Hvis du ikke længere ønsker at modtage flere nyhedsbreve kan du afmelde dig her - du har også mulighed for at redigere din tilmelding
Stokhusgade 2 st., DK-1317 København K
Tlf. +45 3312 9606
jerusalemskirken@metodiskirken.dk