Kan du ikke se denne HTML mail?  Klik her
Februar 2016 i Jerusalemskirken
En fest og så den store alvor

Februar begynder i år med fastelavn søndag d. 7. Vi indbyder alle børn til at komme udklædte i kirke denne dag. Vi skal fejre en festlig gudstjeneste, og derefter bliver der tøndeslagning i gården. Mon ikke også vi skal have fastelavnsboller. Vi glæder os til at se mange flotte og sjove udklædninger.

Fastelavn markerer begyndelsen på fasten, som er tiden frem til påske. Fasten er en tid til bøn og eftertanke. Historisk set har man i fastetiden, og navnlig i katolske lande, fastet ved at afholde sig fra at spise kød i disse 40 dage. Fasten kalder mennesker til at fokusere på Gud og på deres indre liv. Derfor er fasten en bønnetid og er for mange moderne kirkemennesker blevet en tid til fordybelse og selvransagelse.

Bibelteksterne til gudstjenesterne i februar er alle fra Lukas evangeliet. Det drejer sig til fastelavn om den dag Jesus gik op på et bjerg sammen med tre af sine disciple, og han der, foran deres øjne, åbenbarede sig som Guds søn. De andre søndage er det tekster om Jesu fristelse i ørkenen, om omvendelse og om Jesus der forudsiger sin egen død.


Gudstjenester i februar
Søndag d. 7. kl. 11.00 – Fastelavn
Tekst: Luk. 9, 28-36 (37-43)
Prædikant: Jørgen Thaarup
Musik: Refleks og Kirsten Fredsby

Søndag d. 14. kl. 11.00 – Nadver
Tekst: Luk. 4, 1-13
Prædikant: Ole Birch
Musik: Refleks og Kirsten Fredsby

Onsdag d. 17. kl. 19.00 – Taïzegudstjeneste
Jørgen Thaarup og forbønsgruppen.

Søndag d. 21. kl. 11.00
Tekst: Luk. 13, 31-35
Prædikant: Ole Birch
Musik: Kirsten Fredsby og Kirkekoret

Søndag d. 28. kl. 11.00 – Gospel, Nadver
Tekst: Luk. 13, 1-9
Prædikant: Finn Uth
Musik: Gospelkoret Saints and Sinners

Søndag d. 6. marts kl. 11.00 – Gospel
Tekst: Luk. 15, 1-3, 11b-32
Prædikant: Ole Birch
Musik: Young Copenhagen Gospel Festival

YCGF

Kom og vær med Young CGF 2016—seriøst, sjovt, funky og festligt!

Lørdag og søndag den 5. og 6. marts 2016 kan du, sammen med en masse andre børn og unge i alderen fra 9 til 19 år, være med til at synge bragende, god gospel en hel weekend i Jerusalemskirken i København!

Sammen skal I lære skønne nye sange, som David Daniel fra England og Sara Alsted Flinck fra Danmark har med til weekenden.

Læs mere på facebookgruppen Copenhagen Gospel Festival.


Kirkesjov d. 11. februar
En legeplads for hele familien, fællesskabet er i centrum. Vi mødes fra 16.45 til drop in, kaffe og fri leg. Fra 16.45 er der aktiviteter for børn og voksne. Kl. 17.30 er der børnegudstjeneste, og kl. 18 slutter vi af med et børnevenligt måltid.

Fællesspisning

Den anden torsdag i hver måned fyldes caféen i kirkens krypt med glade stemmer af mange mennesker der hygger sig sammen. Når kirkesjov og konfirmandundervisningen slutter kl. 18.00, og lige før spejderne går i gang, mødes alle til et godt måltid mad, som Birthe Tang har stillet på benene. Alle er velkomne til at være med, det koster kun 20 kr. Denne halve time er en fantastisk anledning til at lære nye mennesker at kende og bygge bro mellem kirkens mange aktiviteter. Kom og vær med!

Onsdagstræf

Onsdag d. 3. kl. 11.00 på Betaniahjemmet.
Kirkens brand og Centralmissionens arbejde. Fortalt gennem en enestående samling af glasplade-fotografier, fundet i en papkasse på Teknisk Museum, der viser det store arbejde som biskop Anton Bast stod i spidsen for. Bent Fredsby har gravet i bunken og knytter kommentarer til billederne.

Onsdag d. 17. kl. 11.00 i Jerusalemskirken. Gideonitterne, hvem er det?
En repræsentant fra denne internationale forening fortæller om arbejdet med udbredelse af Det nye Testamente og Guds ord. Du har måske fundet et af deres uddelte testamenter i natbordet på et hotel.

Lægprædikantkursus
Kurset fortsætter med undervisning tirsdag d. 2. februar kl. 19.00.

Menighedens årsmøde 2016
Efter aftale med distriktsforstander Keld Munk afholdes menighedens årsmøde (pastoratskonference) tirsdag d. 12. april. Alle rapporter og reviderede regnskaber der skal indgå i fortrykket til mødet skal være indsendte til kirkens kontor senest 27. marts.

Generalforsamlinger
Spejdernes generalforsamling foregår torsdag d. 11. februar kl. 18.30 efter fællesspisningen.
Gospelkoret Saints and Sinners holder generalforsamling torsdag d. 3. marts kl. 19.30.
Gospelkoret Kefas holder generalforsamling mandag d. 7. marts kl. 19.00.
Børnearbejdet holder generalforsamling søndag d. 13. marts kl. 13.00.

Aktiviteter og grupper i Jerusalemskirken
Gospelkoret Kefas: Hver mandag kl. 19-22 på 5. sal i kirken. Tlf. 35 86 17 27. 
Revelation Gospel Choir: Hver torsdag på 5. sal i kirken kl. 18.30-21. www.rgospel.dk Tlf. 33 12 96 06. 
Gospelkoret Saints & Sinners: Torsdag kl. 19.30, Buddinge Kirke. www.saintsandsinners.dk Tlf. 45 87 06 32. 
Kirkekoret: Hver mandag kl. 19.00 i krypten. Kirsten Fredsby, tlf. 20 87 36 14. 
Onsdagstræft d. 1. og 3. onsdag i måneden. Kontakt Bent Fredsby på fredsby@get2net.dk
AA-møde Hver onsdag kl. 20.00 på 5. sal. 
Spejderne: Drenge og piger fra 1.kl. Hver torsdag kl. 18.30-20.00 i kirkens spejderlokaler. Indgang i gården. Ulveunger (1.- 2. klasse). Prærieulve (3-4. klasse). Storpejdere (5. klasse til 18 år). Roverledere (18 år og opefter). www.kobenhavnspejder.dk
For børn i kirketiden For spædbørn er der indrettet et lydisoleret spædbørnerum med højtalerlyd fra, og udsigt til, kirkerummet. Der er også lidt legetøj bagerst i kirkerummet, hvis man hellere vil være der. Ind i mellem vil der være tilbud om “børnekirke” hvor nogle voksne tager børnene med ned i krypten til leg og bibelhistorie. Læs mere på facebookgruppen “Børn i Jerusalemskirken”. 
Kirkesjov Rytmik, leg, sang og bibelhistorie for børn ifølge med en voksen. Det foregår den 2. torsdag i måneden med start kl. 16.15. Vi slutter med aftensmad kl. 18.00. Læs mere på hjemmesiden
Løbegruppen: Løbetur i godt selskab hver onsdag fra kirkens gård kl. 17.30. Henvendelse Gerard Hilgeman tlf. 29 80 66 28.
Smågrupper: Fordybelse, fællesskab, samtale, henvendelse til Ole Birch tlf. 33 12 96 06

Du modtager dette nyhedsbrev fordi du har tilmeldt dig via af vores hjemmeside. Hvis du ikke længere ønsker at modtage flere nyhedsbreve kan du afmelde dig her - du har også mulighed for at redigere din tilmelding
Stokhusgade 2 st., DK-1317 København K
Tlf. +45 3312 9606
jerusalemskirken@metodiskirken.dk