Kan du ikke se denne HTML mail?  Klik her
Nyhedsbrev december 2019

Glade givere - nyt fra finansudvalget

Kære medlemmer og venner af Jerusalemskirken.

Her i årets sidste måneder er det også tid til at tænke på menighedens økonomi, så vi i fællesskab kan komme i mål med 2019. Mange bruger faste overførsler til at bidrage. Det er en ordning Finansudvalget gerne ser brugt meget, da det giver løbende indtægter og større sikkerhed for budgettet. Hvis du ikke allerede får din bank til fast at overføre et månedligt beløb, kan du aftale det med dem eller selv ordne det i din Netbank. Som frikirke er vi helt afhængige af frivillige bidrag. Hvis du ikke allerede giver noget i dag, vil vi opfordre dig til at begynde. Som et pejlemærke for, hvor meget du mindst bør betale, anbefaler menighedsrådet 500,- kr om måneden. Pensionister og studerende kan betale mindre.

I forhold til SKAT, er der flere muligheder for at du kan få fradrag: Bidrag over 16.300 kr. årligt Du kan have en ”Forpligtelseserklæring”, hvor du binder dig til at betale et fast beløb eller et beløb afhængig af din indkomst. Aftalen løber i 10 år. Du kan få en aftale, ved at henvende dig til kassereren, som også kan vejlede dig ift. Hvilken ordning, der passer dig bedst. Kassereren indberetter dit årlige bidrag til SKAT, så du kan fradrage det i din skattepligtige indkomst. Bidrag op til 16.300 kr. årligt Hvis du indbetaler op til 16.300 kr., kan du få fradrag for dette beløb.

Du skal markere dit bidrag tydeligt med navn eller medlemsnummer, så kassereren kan indberette beløbet til SKAT. Indbetaling kan ske både ved kuverter til kollekten, MobilePay eller bankoverførsel. For begge ordninger gælder, at beløbet skal være indbetalt inden nytår for at kunne fradrages. Du er velkommen til at kontakte kasserer, Beatrice Wittlinger for nærmere oplysninger. Du kan også kontakte Beatrice for oplysninger om hvor meget du har betalt i år. Bank konto nr. 4180 - 4360214079 MobilePay 50549

Menighedens kasserer: Beatrice Wittlinger tlf. 35109065, e-mail: beatricewittlinger@gmail.com. Finanskomiteen ønsker alle god jul og godt nytår med tak for alle bidrag i det forgangne år.

På finansudvalgets vegne
Mads Kamp Hansen

Det Store Krybbespil

KOM OG OPLEV "Det store krybbespil" – en teaterforestilling om dengang Jesu blev født, og lyset skinnede frem i verden.

Metodistkirkens Unge København står bag opsætningen af "Det store krybbespil": En teaterforestilling, som i to akter fortæller julens evangelium med afsæt i de dage, hvor Jesus blev født, og mennesker så lyset skinne frem i verden. Det er 20 unge fra MU København, der står bag hele produktionen. De er initiativtagere, manuskriptforfattere, skuespillere og instruktører, og de står selv for musik, sang, kostumer, scenografi og teknik. Hele forestillingen udfoldes med stor varme og humor, et "2019-twist" og med klart budskab om håb for verden.

PREMIERE: Torsdag d. 28. november kl. 18.30. 2. FORESTILLING: Søndag d. 01. december kl. 19.00. I pausen mellem de to akter vil der være mulighed for at få en forfriskning i caféen. ENTRÉ over 18 år: 30 kr. under 18 år: gratis

Alle er velkomne!

Familiegudstjeneste

Kom og vær med til familiegudstjeneste søndag d. 15. december kl. 10 om ”Stjernehimlen”.

Vi skal høre om dengang, stjernen ledte hyrder og vise mænd hen til det lille Jesus-barn, som blev født i en stald. Familiegudstjenesten er særlig henvendt til de små børn, så inviter gerne dine yngste venner med.

Alle er altid velkomne og kan deltage, når vi sammen skal synge julesange, lege og glæde os i denne skønne juletid – og hvem ved: måske får vi også besøg af en hemmelig gæst.

Velkommen

 

 

Giv en julegave, der virkelig gør en forskel!

Nu nærmer vi os julen, og vi tænker på, hvordan vi kan glæde vores nærmeste med samvær og gaver. Jerusalemskirkens Missionsforum opfordrer til, at du i julen også tænker på at glæde nogen, der ligger lidt ud over dine nærmeste.

Hvert år vælger menigheden at støtte et projekt, der er med til at forandre livsvilkårene for nogle af verdens fattigste. I år støtter vi byggeriet af en sanitetsbygning i forbindelse med en skole i Mulungwishi i Congo. I vores del af verden tænker vi måske ikke over, hvilken forskel ordentlige sanitære forhold udgør, fordi det er så selvfølgeligt for os. Men ordentlig sanitet kan være forskellen mellem liv og død for skolens omtrent 600 elever, da det mindsker smitterisiko for alvorlige sygdomme. Vær med til at gøre en væsentlig forskel for nogle af verdens fattigste – og giv en god julegave, når vi samler ind juleaften.

Hvis du ikke har mulighed for at give dit bidrag juleaften, kan du allerede nu indbetale din julegave til nogle af verdens fattigste på MobilePay: 82134  TAK for julegaven!

Ungdomsgudstjeneste mandag d. 9. december kl. 18

Alle er velkomne til ungdomsgudstjeneste mandag d. 9. december kl. 18 i Jerusalemskirken (kirkerummet). Det skal handle om ”Ordet – en ny begyndelse”, hvor vi skal høre om Guds kærlighed og kald til os, være stille og synge lovsange. Ellers er der ikke mange regler for, hvad der skal ske. Gudstjenesten er den sidste i rækken af tre ungdomsgudstjenester under overskriften ”Det er okay at være dig”. Når gudstjenesten slutter omkring kl. 19, vil der være mad i caféen.

Gudstjenester
Søndag d. 1. dec. kl. 10.00
Tekst: Es. 51, 4-11 & Matt. 25, 31-46
Prædikant: Ole Birch
Musik: Kirsten Fredsby
Medlemsoptagelse

Søndag d. 8. kl. 10.00
Tekst: Es. 64, 1-5 & Luk. 4, 14-21
Prædikant: Jørgen Thaarup
Musik: Alia Makhmudzade
Julefrokost efter Gudstjenesten

Mandag d. 9. kl. 18.00
Ungdomsgudstjeneste

Søndag d. 15. kl. 10.00
Familiegudstjeneste
Tema: Børn i landskaber
Rebekka Steinvig.

Søndag d. 15. kl. 19.00
Lucia og gospel.
Saints and Sinners
(Se omtale)

Søndag d. 22. Kl. 10.00
De 9 læsninger.
(Se omtale)

Tirsdag d. 24. kl. 16.00
Julegudstjeneste
Tekst: Luk. 2, 1-14
Prædikant: Claus Hønnicke
Musik: Alia Makhmudzade

Onsdag d. 25. kl. 14.00
Julegudstjeneste på Engelsk
Tekst: Luk. 2, 1-14
Prædikant: Ole Birch

Søndag d. 29. kl. 10.00
Tekst: Es. 49, 7-13 & Matt. 2, 1-12
Prædikant: Ole Birch
Musik: Kirsten Fredsby

Lucia og gospel

Om aftenen søndag d. 15. december kl. 19.00 kommer Lucia og hendes lysbærere og oplyser vinterens mørke med sang og gode nyheder. Bagefter synger gospelkoret Saints and Sinners og vi indsamler penge til julepakker til enlige forsørgere.

Metodistkirkens Sociale Arbejde (MSA) uddeler omkring 200 julepakker hvert år. Lederen af MSA, Claus Hønnicke fortæller om arbejdet.

Onsdagstræf
Tilbud til dig der har fri i dagtimerne. Vi mødes kl. 11.00 2 onsdage om måneden til program efterfulgt af frokost (medbragte madpakker). Vi slutter ca. 13.30 med andagt.

Onsdag d. 4. december. Noget om Estland. Ole Birch fortæller om Estlands omskiftelige historie og lange forbindelse til Danmark.

Onsdag d. 18. december. Jul - vi kan næsten ikke vente!. Vi holder julestue med juleklib, historie og pakkeleg og spiser julefrokost. Pris: 50 kr.

De 9 læsninger

Gudstjenesten søndag d.22. december indeholder 2 forskellige elementer der hver på deres måde fortæller om julens budskab. De ene element er 9 læsninger fra bibelen, som tilsammen fortæller om den røde tråd i bibelens fortælling fra skabelse til Jesu fødsel og liv. Det andet element er sange og salmer fra middelalder til i dag der forkynder Jesu fødsel. Der er sange fra forskellige lande og traditioner.

Peter Michael Nielsen samler musikere og sangere til denne særlige juleoplevelse i Jerusalemskirken.

Kirkenyt
Dåb
Søndag den 24. november blev Isabella Corvenius Hørdum døbt. Isabella er datter af Lykke og Niklas Corvenius Hørdum. Hjertelig tillykke

Aktiviteter og grupper i Jerusalemskirken
Gospelkoret Kefas: Mandag 19-22 på 5. sal. Formand: Sara Aarenstrup Tlf. 2664 6260. www.kefas.dk 
Revelation Gospel Choir Torsd. 18.30-21 på 5. sal. www.rgospel.dk Form. Karsten Munk. Tlf. 2429 5697
Gospelkoret Saints & Sinners: Torsdag 19.30, Buddinge Kirke. www.saintsandsinners.dk 
Leder: Peter Steinvig tlf. 2466 8584. 
Kirkekoret: Hver mandag kl. 19.00 i krypten. Kirsten Fredsby, tlf. 2087 3614. 
Onsdagstræft d. 1. og 3. onsdag i måneden. Kontakt Bent Fredsby på fredsby@live.dk. 
AA-møde Hver onsdag kl. 16.00 i børnekirken. 
Spejderne: Drenge og piger fra 1.kl. Hver torsdag kl. 18.30-20.00 i kirkens spejderlokaler. Indgang i gården. Ulveunger (1.- 2. klasse). Prærieulve (3-4. klasse). Storspejdere (5. klasse til 18 år). Roverledere (18 år og opefter). www.kobenhavnspejder.dk
For børn i kirketiden For spædbørn er der indrettet et lydisoleret spædbørnerum med højttalerlyd fra og udsigt til kirkerummet. Der er også lidt legetøj bagerst i kirkerummet, hvis man hellere vil være der. 
Ungdomsforeningen. Onsdag aften på 5. sal. Formand: Daniel Steinvig. danielsteinvig@gmail.com
Smågrupper: Fordybelse, fællesskab, samtale, henvendelse til Ole Birch tlf. 33 12 96 06.

Du modtager dette nyhedsbrev fordi du har tilmeldt dig via af vores hjemmeside. Hvis du ikke længere ønsker at modtage flere nyhedsbreve kan du afmelde dig her - du har også mulighed for at redigere din tilmelding
Stokhusgade 2 st., DK-1317 København K
Tlf. +45 3312 9606
jerusalemskirken@metodiskirken.dk