Kan du ikke se denne HTML mail?  Klik her
Nyhedsbrev for juli/august 2019

Nye gudstjenestetider

 

Som følge af beslutning på pastoratskonferencen d. 30. april afholdes søndagsgudstjenesten fra og med 4. august kl. kl. 10.00. Dette er en prøveordning som vil blive evalueret af menighedsrådet ved årsskiftet 2019-20. Samtidig vil én månedlig gudstjeneste, med start i september, tilrettelægges som en familiegudstjeneste med fokus på småbørnsfamilier.

I juli holdes alle gudstjenester kl. 16.00.

Ny familie- og ungdomsmedarbejder

Det er med stor glæde pastoraludvalget kan informere om at Rebekka Steinvig tiltræder som ny familie- og ungdomsmedarbejder d. 15. august.

Maria Thaarup, der har haft stillingens siden 1. februar, flytter nemlig til Århus for at blive præst ved Betlehemskirken, Metodistkirken i Århus.

Rebekka er en kendt person i Jerusalemskirken, hvor hun har været initiativtager til en smågruppe for unge og gjort et stort arbejde i Missionsforum. Vi glæder os over at hun tager denne, for vor menighed så vigtige, opgave på sig. Jerusalemskirken har mange småbørnsfamilier og der er et stort behov for et relevant arbejde for dem. Familiegudstjenesterne er kommet godt i gang med 3 velbesøgte anledninger i maj og juni. Nu er der sommerpause, men til september er de tilbage under Rebekkas ledelse.

Vi opfordrer alle til at bede for Rebekka i hendes nye tjeneste og for alle børn, unge og familier i vores menighed.

Pilgrimsvandring
Præsterne indbyder på ny til pilgrimsvandring.

Det kommer til at foregå lørdag d. 31. august. Vandringen starter kl. 9.30 (bil afgår fra kirken kl. 9.00) fra Fuglevad station, Skovbrynet, 2800 Kgs. Lyngby, og følger Mølleåen til Strandmøllen ved Øresund. Strækningen er på ca. 12 km. Husk lige som sidst at medbringe drikkevand, madpakke og kaffe.

Det er gratis at deltage, men man skal tilmelde sig på ole.birch@metodistkirken.dk senest d. 25. august.

Kirkenyt
Mærkedage
Den 13. juli fylder Birthe Tang, Indertoften 7, 1., 2720 Vanløse, 70 år. Den 28. juli fylder Jørgen Lassen, Tømmerup Byvej 2, 4400 Kalundborg, 75 år

Sølvbryllup
Den 18. juni kan Mathilde Kyst Behrens og Christian Behrens, Forårsvej 10, 2920 Charlottenlund, fejre deres 25 års bryllupsdag.

Menigheden ønsker hjertelig tillykke


Gudstjenester
Juli

Søndag d. 7. kl. 16.00
Tekst: 5. Mos. 7, 6-9a & Joh. 15. 12-15
Prædikant: Jørgen Thaarup
Musik: Flemming Friis

Søndag d. 14. kl. 16.00
Tekst: 2. Mos. 20, 1-17 & Matt. 19, 16-26
Prædikant: Ole Birch
Musik: Orgel

Søndag d. 21. kl. 16.00
Tekst: 2. Mos. 24, 3-11 & Luk. 15, 11-32
Prædikant: Ole Birch
Musik: Flemming Friis

Søndag d. 28. kl. 16.00
Tekst: Hos. 11, 1-9 & Matt. 18, 21-35
Prædikant: Jørgen Thaarup
Musik: Orgel

August

Søndag d. 4. kl. 10.00
Tekst: Jos. 1, 1-9 & Joh. 17, 11-19
Prædikant: Hennie Stentoft
Musik: Orgel

Søndag d. 11. kl. 10.00
Tekst: Job. 42, 1-6 & Joh. 13, 1-15
Prædikant: Jørgen Thaarup
Musik:Kirsten Fredsby

Søndag d. 18. kl. 10.00
Tekst: Es. 42, 1-7 & Joh. 13, 33-36
Prædikant: Jørgen Thaarup
Musik: Flemming Friis

Søndag d. 25. kl. 10.00
Tekst: Es. 49, 1-6 & Joh. 17, 20-26
Prædikant: Ole Birch
Musik: Lovsangsbandet Refleks.

Udlejning af 5. sal
Fra 16. juni har Jerusalemskirken en ny lejer. Det drejer sig om Udflytterbørnehaven Bøgely der lejer sig ind på 5. sal mandag til fredag kl. 7-8 og 16-17. Kirkeværkerne har arbejdet med at gøre lokalerne i stand og Bøgely foretager selv nogle forbedringer i sommerferien. Bøgely kommer også til at disponere over børnekirkelokalet i krypten mandage, tirsdage og onsdage kl. 16-18. Udlejningen betyder en ny indtægt for Jerusalemskirken.

Aktiviteter og grupper i Jerusalemskirken
Gospelkoret Kefas: Mandag 19-22 på 5. sal. Formand: Sara Aarenstrup Tlf. 2664 6260. www.kefas.dk 
Revelation Gospel Choir Torsd. 18.30-21 på 5. sal. www.rgospel.dk Form. Karsten Munk. Tlf. 2429 5697
Gospelkoret Saints & Sinners: Torsdag 19.30, Buddinge Kirke. www.saintsandsinners.dk 
Leder: Peter Steinvig tlf. 2466 8584. 
Kirkekoret: Hver mandag kl. 19.00 i krypten. Kirsten Fredsby, tlf. 2087 3614. 
Onsdagstræft d. 1. og 3. onsdag i måneden. Kontakt Bent Fredsby på fredsby@live.dk. 
AA-møde Hver onsdag kl. 20.00 i børnekirken. 
Spejderne: Drenge og piger fra 1.kl. Hver torsdag kl. 18.30-20.00 i kirkens spejderlokaler. Indgang i gården. Ulveunger (1.- 2. klasse). Prærieulve (3-4. klasse). Storspejdere (5. klasse til 18 år). Roverledere (18 år og opefter). www.kobenhavnspejder.dk
For børn i kirketiden For spædbørn er der indrettet et lydisoleret spædbørnerum med højttalerlyd fra og udsigt til kirkerummet. Der er også lidt legetøj bagerst i kirkerummet, hvis man hellere vil være der. 
Ungdomsforeningen. Onsdag aften på 5. sal. Formand: Daniel Steinvig. danielsteinvig@gmail.com
Smågrupper: Fordybelse, fællesskab, samtale, henvendelse til Ole Birch tlf. 33 12 96 06.

Du modtager dette nyhedsbrev fordi du har tilmeldt dig via af vores hjemmeside. Hvis du ikke længere ønsker at modtage flere nyhedsbreve kan du afmelde dig her - du har også mulighed for at redigere din tilmelding
Stokhusgade 2 st., DK-1317 København K
Tlf. +45 3312 9606
jerusalemskirken@metodiskirken.dk