Kan du ikke se denne HTML mail?  Klik her
November 2016 i Jerusalemskirken
Nye medlemmer

November er tid til at se, om der er mennesker i vores fællesskab, der er klar til at blive bekendende medlemmer af menigheden. Jeg har hørt om et par stykker, og derfor indkalder jeg til orienteringsmøde om medlemskab onsdag d. 16. november kl. 18.00. Vi begynder med noget pizza, og så fortæller jeg om hvad det vi sige at være medlem i Jerusalemskirken. Der bliver god tid til at stille spørgsmål.

Tilmelding er nødvendig til ole.birch@metodistkirken.dk senest søndag d. 13. 

Lederdag d. 19. november
Alle ledere fra de mange arbejdsgrene og aktiviteter indbydes til lederdag. Vi skal samtale om Jerusalemskirkens situation og mulighed. Vi begynder kl. 14.00 og slutter kl. 17.00.

Præstetanker om november.

Her fra min stol i midten af oktober ser det ud til at november bliver en spændende måned i år.

Det begynder med, at jeg skal en tur til Florida, hvor ”The Connectional Table”, det koordinerende råd i midten af Metodistkirkens globale struktur, skal holde sit første møde efter Generalkonferencen 2016. Jeg glæder mig til at møde gamle og nye venner og til at opleve vores biskop som den nye leder af dette organ.

Imens jeg er bortrejst, er det Alle Helgen den 6. november. Vi har hver i sær mennesker som vi har mistet. Det er godt at mindes, det er godt at tænke på dem, der har haft betydning i vore liv og måske i Jerusalemskirkens menighed.

November er også tid til at se om der er mennesker i vores fællesskab, der er klar til at blive bekendende medlemmer af menigheden. Jeg kender et par stykker, der er interesseret og derfor holder vi orienteringsmøde d. 16. november kl. 18 til 20 (Læs mere længere nede i nyhedsbrevet). Vi regner derfor med at have medlemsoptagelse søndag d. 27. november. Det bliver forhåbentlig en stor festdag i vores kirke. Gospelkoret Kefas bærer den musikalske side af sagen denne søndag.

I øvrigt ser det ud til, at både Kirsten Fredsby, Flemming Friis og lovsangsbandet er på i november. Jeg er allermest spændt på at møde de mange dygtige og engagerede ledere i Jerusalemskirkens mange forskellige aktiviteter til en lederdag lørdag d. 19. fra kl. 14-17. Det er et privilegium at arbejde sammen med mennesker, der bruger deres fritid på de mange forskellige opgaver i Jerusalemskirken.

Gudstjenester i movember
Juli

Søndag d. 7. kl. 16.00
Tekst: 5. Mos. 7, 6-9a & Joh. 15. 12-15
Prædikant: Jørgen Thaarup
Musik: Flemming Friis

Søndag d. 14. kl. 16.00
Tekst: 2. Mos. 20, 1-17 & Matt. 19, 16-26
Prædikant: Ole Birch
Musik: Orgel

Søndag d. 21. kl. 16.00
Tekst: 2. Mos. 24, 3-11 & Luk. 15, 11-32
Prædikant: Ole Birch
Musik: Flemming Friis

Søndag d. 28. kl. 16.00
Tekst: Hos. 11, 1-9 & Matt. 18, 21-35
Prædikant: Jørgen Thaarup
Musik: Orgel

August

Søndag d. 4. kl. 10.00
Tekst: Jos. 1, 1-9 & Joh. 17, 11-19
Prædikant: Hennie Stentoft
Musik: Orgel

Søndag d. 11. kl. 10.00
Tekst: Job. 42, 1-6 & Joh. 13, 1-15
Prædikant: Jørgen Thaarup
Musik:Kirsten Fredsby

Søndag d. 18. kl. 10.00
Tekst: Es. 42, 1-7 & Joh. 13, 33-36
Prædikant: Jørgen Thaarup
Musik: Flemming Friis

Søndag d. 25. kl. 10.00
Tekst: Es. 49, 1-6 & Joh. 17, 20-26
Prædikant: Ole Birch
Musik: Lovsangsbandet Refleks.

Ny bog om metodistkirkens diakonale tænkning

I forbindelse med oktobers centralkonference for Metodistkirkerne i Norden, Baltikum og Euroasien udkom den 2. bog i serien om nordiske perspektiver på metodismen. Denne gang handler det om "Social Holiness, Diakonia & Present Challenges in our World Today". Bogen, der er på engelsk, har 8 artikler skrevet af nordiske metodister, en af dem, med titlen "How to speak Wesleyan and biblically about Climate Changes" er skrevet af Ole Birch. Bogen kan købes i kirken for 150 kr. 

Kirkesjov og fællesspisning
Kirkesjov for børn og deres forældre foregår i november torsdag d. 10. fra kl. 16.15 til 18.30. Der er fællesspisning med spejderne, forældre og konfirmander kl. 18 til 18.30. Det koster 20 kr.

Præsterne bortrejst
Ole Birch er til møde i The Connectional Table d. 4. til 7. nov. og er på kursus d. 9. til 11.

Onsdagstræf
Den 2. november kl. 11.00 på Betaniahjemmet.
Da Niels Tvilling er blevet syg, bliver det annoncerede program erstattet af et foredrag ved cand. Scient. Soc. Pelle Goldin med titlen ”Gud og videnskab”.

Den 16. november kl. 11.00 i Jerusalemskirken
Feltpræst i Afghanistan Pastor Ulla Thorbjørn, præst ved Roskilde Domkirke, kommer og fortæller om sin tjeneste som feltpræst.

Onsdagsoasen for unge
Onsdag d. 2. nov. Halloween. Tag den klamme sminke og det uhyggelige gebis på - vi holder halloween.
Onsdag d. 16. nov. Bowling aften. 20,- kr. Onsdag d. 30. nov. Julestue. Klip og klistre. Altid kl. 18.57.

Gospelkoncert
Revelation Gospel Choir giver koncert i Jerusalemskirken torsdag d. 24. november kl. 18.30.

Menighedsnyt
Mandag d. 14. november fylder Verner Madsen 85 år og der er åbent hus i hjemmet, Værebrovej 54, 3. lejl. 1. Bagsværd fra kl. 10.00.

Lægprædikantkursus
Tirsdag d. 15. kl. 19.00 fortsætter lægprædikantkurset sit arbejde i caféen.

Julebod
Igen i år vil ”onsdagstræf” og missionsgruppen arrangere en julebod i hele julemåneden, startende efter gudstjenesten søndag d. 27. november. Her sælges hjemmegjorte ting, som egner sig til ”den lille julegave” man altid står og mangler. Samtidig støtter man menighedens missionsprojekt i Mulungwishi i Congo. Projektets formål er at skaffe midler, der giver børn muligheder for at komme i skole. Har DU evner og tid til at lave ting, der egner sig til salg i en sådan julebod? for eksempel: smykker, strikvarer, hjemmelavet marmelade, julesmåkager, etc. så henvend dig til Bent Fredsby tlf.2094 3037 eller Rebekka Steinvig tlf. 6071 4683

Klassisk korkoncert d. 13. november kl. 19.30

Schumann: Requiem og Bruckner: Te Deum

Robert Schumann var en central skikkelse i den tyske romantik og er nok bedst kendt for sine kærlighedssange, lieder, og sin klavermusik. Blandt de mange andre værker, han skrev, er et requiem for solister, kor og orkester fra 1852. Et porøst og spøjst værk med skæve musikalske vendinger, som fortæller om en komponist, som kunne være musikalsk grænseoverskridende, næsten moderne i sit udtryk. Værket er ikke så kendt og opføres ikke så tit, men ved en koncert i Jerusalemskirken søndag den 13. november kl. 19.30 opfører Birkerødkoret dette smukke værk sammen med Anton Bruckner: Te Deum. Et mere velkendt og populært værk, anderledes massivt og imponerende.

Begge værker opføres i en version for kor, solister og orgel. Solister er Solveig Hjerrild, sopran; Linnéa Lomholt, alt; Nikola Matišić, tenor og Steffen Bruun, bas. Organist er Jørgen Ellegård Frederiksen. For den musikalske ledelse står Torben H.S. Svendsen

Billetprisen er 100 kr., og billetter kan købes i døren eller på Billetto.

Du modtager dette nyhedsbrev fordi du har tilmeldt dig via af vores hjemmeside. Hvis du ikke længere ønsker at modtage flere nyhedsbreve kan du afmelde dig her - du har også mulighed for at redigere din tilmelding
Stokhusgade 2 st., DK-1317 København K
Tlf. +45 3312 9606
jerusalemskirken@metodiskirken.dk