Kan du ikke se denne HTML mail?  Klik her
Nyhedsbrev februar 2020


Gudstjenestetider

 

Menighedsrådet har drøftet erfaringerne og reaktioner omkring Jerusalemskirkens gudstjenestetid. Siden august har vi haft søndagens almindelige gudstjeneste kl. 10.00. Det gennemsnitlige antal deltagere i gudstjenesterne søndag formiddag er generelt faldet i denne periode. Familiegudstjenesterne har dog oplevet god og stigende deltagelse i perioden. En række personer har givet deres mening om gudstjenestetid til kende. Efter mange overvejelser er menighedsrådet derfor kommet til følgende beslutning:
1. Det generelle gudstjenestetidspunkt flyttes tilbage til kl. 11.00.
2. De søndage hvor der er familiegudstjeneste afholdes denne kl. 10.00 og er søndagens eneste gudstjeneste. Der udsendes ugen forinden en ekstra nyhedsmail, hvor der står at gudstjenesten er kl. 10.00
3. Ændringerne træder i kraft 1. februar 2020.

 
Gudstjenester
Søndag d. 2. kl. 11.00
Gospelgudstjeneste
Tekst: 1. Kong. 10, 1-13 & Joh. 4, 7-14
Prædikant: Ole Birch
Musik: Gospelkoret Kefas

Søndag d. 9. kl. 11.00
Tekst: Præk. 3, 1-8 & Luk. 8, 4-15
Prædikant: Jørgen Thaarup
Musik: Alia Makhmud-zade

Søndag d. 16. kl. 11.00
Tekst: 2. Kong. 5, 1-14 & Mark. 1, 35-45
Prædikant: Ole Birch
Musik: Kirsten Fredsby

Søndag d. 23. kl. 10.00
Fastelavn – familiegudstjeneste

Søndag d. 1. Marts kl. 11.00
Gospelgudstjeneste
Prædikant: Ole Birch
Musik: Gospelkoret Saints and Sinners

 
Familie- og fastelavnsgudstjeneste d. 23. februar kl. 10.

Tag udklædningstøjet på og kom til familiegudstjeneste søndag d. 23. februar kl. 10, hvor vi holder fastelavn. Vi skal synge sange, lave masker, klæde os ud og lege rollelege. Og så skal vi høre, hvordan Gud ser ind i vores hjerter og kalder os sine elskede børn.

Efter gudstjenesten, som slutter kl. 11, vil der være en let frokost og fastelavnsboller i krypten, og både små og store kan deltage i tøndeslagning i gården. Dagen arrangeres i samarbejde med Jerusalemskirkens spejdere. Seje Pippi, stærke Supermand, søde Gurli Gris, snarrådige spejdere er velkomne – og det er du også.

Vi ses!

Saints and Sinners Jubilæumskoncert

Gospelkoret Saints & Sinners fylder 25 år og inviterer lørdag d. 22. februar til en forrygende jubilæumskoncert i Jerusalemskirken kl. 16.00.

I den anledning vil vi, som optakt til koncerten, invitere til en glad og sprudlende workshop fra kl. 10 til 15. Underviseren er den søde, velkendte og efterspurgte Ruth Waldron fra London (Ruth og hendes familie er lige nu bosat i Norge). Læs mere om priser og tilmelding på jerusalemskirken.dk eller i foldere fremlagt i kirken.

Kvindernes Internationale Bededag
Reserver datoen allerede nu: fredag d. 6. marts kl. 15 fejrer vi Kvindernes Internationale Bededag. Det foregår i Taksigelseskirken, Jagtvej 165, 2100 Kbh Ø Ved Vibenshus Runddel, hvortil der kører metro og busser.

Skolen i Mulungwishi siger tusind TAK for de nye toiletter!

Hvert år beslutter vi i Jerusalemskirkens menighed os for at støtte et projekt til fordel for nogle af verdens fattigste - dette er en del af hvem vi er som kirke og som menighed. I 2019 har vi samlet ind, så vi kunne hjælpe en skole i Mulungwishi i Congo med at bygge en ny sanitetsbygning - altså nye toiletter. Ordentlige toiletforhold er livsvigtige i forhold til fx. at nedbringe smittefare. Ved flere forskellige anledninger i 2019 har vi samlet penge ind til dette formål. Indsamlingen er nu slut, og vi har samlet set kunnet sende 64.180 kr. afsted til skolen!

På skolen er de meget taknemmelige for den nye toiletbygning, som I kan se på billederne. Fra Jerusalemskirkens missionsforum vil vi også gerne sige en STOR TAK, til alle jer, der valgte at støtte dette vigtige projekt, som virkelig gør en kæmpe forskel, selv om det virker så basalt for os! Stor TAK til alle som har bidraget!

Vil du med til Congo?

Til sommer rejser et frivilligt arbejdshold tre uger til Mulungwishi i Congo. Vil du med?

Sammen med det dygtige lokale vandteam skal holdet fra Danmark bl.a. renovere og opgradere vandforsyningerne. Er du sundhedsfaglig, kan der også være opgaver på sundhedsklinkken i Mulungwishi. I fritiden er der mulighed for at spille fodbold med børnene, synge i kirkens kor og tage på spændende traveture. Udrejse bliver omkring d. 26. juni og hjemrejse omkring d. 16. juli.

Prisen er min. 15.000 kr. plus vaccinationer og evt. forsikringer. Til gengæld kan du være med til at forbedre nogle lokale forhold i et af verdens fattigste lande, som den danske Metodistkirke har tætte forbindelser til. Dertil får du congolesisk mad, en såkaldt seng at sove i, dejlige varme dagtimer og sikkert nye venner.

Er du interesseret i at komme med, så send en mail til Anders Flinck på flinckanders@gmail.com

Onsdagstræf
Tilbud til dig der har fri i dagtimerne. Vi mødes kl. 11.00 2 onsdage om måneden til program efterfulgt af frokost (medbragte madpakker). Vi slutter ca. 13.30 med andagt.

5. februar. «Fra beduinhøvding til krigerkongen David» Jørgen Thaarup fortæller Det Gamle Testamentes historie.

19. februar Honduras. Metodisterne i Solrød har flere gange været i Honduras og hjælpe gadebørn. Det fortælles der om denne dag.

Du modtager dette nyhedsbrev fordi du har tilmeldt dig via af vores hjemmeside. Hvis du ikke længere ønsker at modtage flere nyhedsbreve kan du afmelde dig her - du har også mulighed for at redigere din tilmelding
Stokhusgade 2 st., DK-1317 København K
Tlf. +45 3312 9606
jerusalemskirken@metodiskirken.dk