Kan du ikke se denne HTML mail?  Klik her
Nyhedsbrev november 2019


Informationsmøde

Søndag d. 10. november efter gudstjeneste og kirkekaffe (Ca. kl. 11.30) indbydes alle interesserede til mødes med Ole Birch til en samtale om Metodistkirkens historie og teologi, samt indføring i hvad det vil sige at være medlem af Metodistkirken.Mødet forgår i kirkekontorets mødelokale, Stokhusgade 2, st. tilmelding sker til ole.birch@metodistkirken.dk.

Mødet er uforpligtende, men for dem der måtte ønske at blive medlem af Jerusalemskirken er der medlemsoptagelse søndag d. 1. december. 

Arbejdsdag i kirken
DER ER BRUG FOR DIN HJÆLP TIL VEDLIGEHOLD AF KIRKEN ONSDAG D. 6. NOVEMBER KL. 17.00.

Familiegudstjeneste

Velkommen til familiegudstjeneste søndag d. 17. november kl. 10!

Denne gang skal det handle om "Bjergene" i rækken af familiegudstjenester om "Børn i landskaber". Når vi ser ud over landskaber, stikker bjerge ud og er synlige, og det er de også i Bibelen. Bjerge er et tilflugtssted, hvor mennesker kan være alene med Gud, og bjerge kan ses som et billede på Guds rige – et sted, hvor der er trygt og godt at være. Det er også på et bjerg, Jesus holder sin bjergprædiken og fortæller, hvordan vi skal leve i Guds rige.

Alle er velkomne, og som altid foregår familiegudstjenesten i øjenhøjde med de mindste børn. Vi skal høre bibelfortælling, synge kristne børnesange, male et enormt bjerg, gå på bakker og give god plads til leg i kirkerummet. Efter gudstjenesten fortsætter hyggen i kirkens café. Vi ses d. 17. november!

Det store kryppespil

Velkommen til Krybbespil – en teaterforestilling om dengang Jesu blev født, og lyset skinnede frem i verden

MU København står bag opsætningen af et ambitiøst krybbespil: En teaterforestilling, som i to akter fortæller julens evangelium med afsæt i de dage, hvor Jesus blev født, og mennesker så lyset skinne frem i verden. Det er omtrent 20 unge fra MU København, der står bag hele produktionen. De er initiativtagere, manuskriptforfattere, skuespillere og instruktører, og de står selv for musik, sang, kostumer, scenografi og teknik. Hele forestillingen udfoldes med stor varme og humor, med et ungdommeligt og moderne twist og med et klart budskab om håb for verden.

Der er premiere på forestillingen torsdag d. 28. november kl. 18.30. Anden forestilling finder sted søndag d. 1. december kl. 19. Alle er velkomne! Entré: 30 kr. Gratis adgang for børn og unge under 18 år. Mellem de to akter vil der være en pause med mulighed for at få en forfriskning i caféen.

Ungdomsgudstjeneste søndag d. 17. november kl. 17

 

Ungdomsgudstjenesterne retter sig særligt mod unge, som ønsker at mødes i et fællesskab, høre om Guds kærlighed, være stille og synge lovsange. Og ellers er der ikke mange regler for, hvordan det skal se ud. Hvornår man er ung lades trygt op til egen definition – og alle er til enhver tid velkomne!

Det foregår i Jerusalemskirken (kirkerummet). Gudstjenesten d. 17. november sætter fokus på ”Venner – mødet med andre” og er den anden i rækken af tre ungdomsgudstjenester under overskriften ”Det er okay at være dig”. Årets sidste ungdomsgudstjeneste finder sted d. 9. december. 

Vi ses!

Gudstjenester
Søndag d. 3. kl. 10.00
Alle Helgen
Tekst: Es. 66, 19-23 & Matt. 5, 1-12
Prædikant: Ole Birch
Musik: Kirsten Fredsby
Indsamling til præsteuddannelse.

Søndag d. 10. kl. 10.00
Gospelgudstjeneste
Tekst: 1. Mos. 22, 1-18 & Luk. 20, 9-16
Prædikant: Ole Birch
Musik: Revelation Gospel Choir

Søndag d. 17. Kl. 10.00
Familiegudstjeneste: Bjergene
Rebekka Steinvig og team

Søndag d. 17. kl. 17.00
Ungdomsgudstjeneste Tema: Venner
Rebekka Steinvig og team.

Søndag d. 24. kl. 10.00
Tekst: Es. 10, 20-23 & Mark. 13, 14-23
Prædikant: Jørgen Thaarup
Musik: Orgel

Søndag d. 1. dec. kl. 10.00
Tekst: Es. 51, 4-11 & Matt. 25, 31-46
Prædikant: Jørgen Thaarup
Musik: Orgel

Onsdagstræf
Tilbud til dig der har fri i dagtimerne. Vi mødes kl. 11.00 2 onsdage om måneden til program efterfulgt af frokost (medbragte madpakker). Vi slutter ca. 13.30 med andagt.

Onsdag d. 6. november. "Hvad har Alle Helgen og Halloween til fælles?" Pastor Jørgen Thaarup rejser spørgsmålet også kommer med et svar.  

Onsdag d. 20. november "Europas grænser efter 1. Verdenskrig". Bent Fredsby fortæller.

Kirkenyt
Dåb
Søndag den 27. oktober blev Villy Birch Engstrand døbt. Villy er søn af Benjamin og Julie Birch Engstrand. Hjertelig tillykke

Du modtager dette nyhedsbrev fordi du har tilmeldt dig via af vores hjemmeside. Hvis du ikke længere ønsker at modtage flere nyhedsbreve kan du afmelde dig her - du har også mulighed for at redigere din tilmelding
Stokhusgade 2 st., DK-1317 København K
Tlf. +45 3312 9606
jerusalemskirken@metodiskirken.dk