Kan du ikke se denne HTML mail?  Klik her
Nyhedsbrev oktober 2019


Et kristent budskab om flygtning
Den irske teatertrup Play It By Ear optræder i Jerusalemskirkens krypt lørdag d. 5. oktober kl. 19.00. Play It By Ear optræder til hverdag i Irland og Storbritannien med stykker der handler om det kristne budskab i vores tid. Det nyskrevne stykke de spiller i Jerusalemskirken handler om  den europæiske flygtningkrise set fra et kristent perspektiv. Stykket henvender sig primært til unge.
Efter forestillingen er der snaks og fællesskab. Entréen er 30 kr. Men hvis du tager en ven med er det gratis.

Gudstjenester
Søndag d. 6. kl. 10.00
Familie- og høstgudstjeneste
Tema: Børn i landskaber - på marken
Rebekka Steinvig
Musik: Flemming Friis og Matthias Aaen

Fredag d. 11. kl. 23.00
Gospelgudstjeneste
Prædikant: Charlotte Thaarup
Musik: Gospelkoret Kefas med band.

Søndag d. 13. kl. 10.00
Tekst: 1. Mos. 28, 10-22 & Luk. 5, 1-11
Prædikant: Ole Birch
Musik: Orgel

Søndag d. 20. kl. 10.00
Tekst: Jer. 29, 1 & 4-14 & Joh. 17, 1-10
Prædikant: Ole Birch
Musik: Orgel

Søndag d. 20. kl. 17.00
Ungdomsgudstjeneste
Rebekka Steinvig og team.

Søndag d. 27. kl. 10.00
Tekst: Dan. 3, 13-25 & Luk. 9, 51-62
Prædikant: Jørgen Thaarup
Musik: Orgel. Kirkekoret medvirker.
Barnedåb

Familie- og høstgudstjeneste

Familiegudstjeneste søndag d. 6. okt. om "Markerne"

Velkommen til familiegudstjeneste søndag d. 6. oktober kl. 10. I rækken af familiegudstjenester om "Børn i landskaber" skal det denne gang handle om "Markerne". Vi fylder kirken med æbler, blommer, solsikker, havregryn og meget mere og fejrer dét, der kommer fra markerne - ja, alt det skabte.Tag gerne frugt og grøntsager med fra haven eller køkkenet derhjemme.

Familiegudstjenesten foregår i baby- og børnehøjde, men alle er velkomne! Vi skal lege i kirkerummet, synge kristne børnesange, høre bibelfortællinger, snakke og være sammen. Gudstjenesten slutter kl. 11, men bliv meget gerne hængende, og der vil være noget at spise og drikke i kirkens café. Her afholder vi også auktion og sælger den medbragte frugt, grøntsager og andet godt, vi har høstet fra markerne. Overskud fra auktionen går til kirkens missionsprojekt i Congo.

Vi ses d. 6. oktober!


 

Lørdag d. 19. oktober skal vi vandre i Grip skov langs Esrum sø. Vi mødes på parkeringspladsen ved Esrum Kloster & Møllegård, Klostergade 11-12, Esrum, 3230 Græsted. Vi følger en rute mod syd langs Esrum søs vestlige bred og vender tilbage gennem den efterårsfarvede Grip skov. Undervejs gør vi korte ophold for bøn og andagt. Det er menighedsråd og ledergruppe der arrangerer, men alle er hjerteligt velkomne.
Praktisk:
Deltagelse er gratis, men vi beder om tilmelding til ole.birch@metodistkirken.dk senest søndag d. 13. oktober. Oplys om du kører selv og evt. kan have andre med, eller om du har brug for transport. Medbring madpakke, termokaffe/te og rigeligt med drikkevand. Start fra Esrum Møllegård kl. 10.00. Der afgår bil fra Jerusalemskirken kl. 9.00. Vi regner med at kunne være hjemme senest kl. 17.00. Turen er på ca. 12 km.

Arbejdsdag i kirken
DER ER BRUG FOR DIN HJÆLP TIL VEDLIGEHOLD AF KIRKEN ONSDAG D. 6. NOVEMBER KL. 17.00.

Gospel i kulturnatten

Efterårsmørket har sænket sig over storbyen. Måske blæser der visne blade rundt i gaderne og måske kan man se regnen falde i skæret fra en gadelampe. Men fredag d. 11. kommer byen til live igen. Der vil være tændt lys overalt og der er liv og glade dage. Titusinder af københavnere befolker gaderne, butikkerne, museerne, institutionernes, kulturhusene og kirkerne. Der stråler lys og varme ud af vinduernes i hele byen og i Jerusalemskirken er der gospelmusik hele aftenen.

Vi gør som vi plejer. Kl. 17.30 åbner vores café med varm mad, kaffe/te og kage. Kl. 18.00 synger Revelation Gospel Choir koncert med svingende og svedig gospelmusik. Kl. 20.00 er det Saints and Sinners, forstærket med gospelkoret Grace der giver koncert. Kl. 23.00 er det gospelkoret Kefas med band indbyder til gospelgudstjeneste med nadver. Charlotte Thaarup prædiker. Kom og være med! Adgang kun med kulturpas, læs mere om kulturpas her.

Onsdagstræf
Tilbud til dig der har fri i dagtimerne. Vi mødes kl. 11.00 2 onsdage om måneden til program efterfulgt af frokost (medbragte madpakker). Vi slutter ca. 13.30 med andagt.

Onsdag d. 2. oktober. Danmarks kirkehistorie skal skrives om. Arkæologiske fund under udgravningen til Metroen har givet os ny viden om kristendommens komme til Danmark. Pastor Jørgen Thaarup mener, der er belæg for, at kristendommens første komme var via vikingernes forbindelse med kelterne 

Onsdag d. 23. oktober: Sang og musik. Lis Laursen har arrangeret et festligt møde med sang- og musikglade mennesker. Kom og syng med!

Du modtager dette nyhedsbrev fordi du har tilmeldt dig via af vores hjemmeside. Hvis du ikke længere ønsker at modtage flere nyhedsbreve kan du afmelde dig her - du har også mulighed for at redigere din tilmelding
Stokhusgade 2 st., DK-1317 København K
Tlf. +45 3312 9606
jerusalemskirken@metodiskirken.dk