Fra slummission til gospelkor

 

Det begyndte ydmygt i lejede lokaler i St. Kongensgade, hvor menigheden blev stiftet den 11. januar 1859 med blot 11 medlemmer. Men var forholdene små, så var visionen, optimismen, troen og viljen til hårdt arbejde stor. Der blev snart rejst penge til et ambitiøst kirkebyggeri, der vakte opmærksomhed i hele byen. For som kirkens første præst Christian Willerup sagde: ”Hvis metodisterne havde et tilstrækkeligt stort hus, ville der komme over 1.000 mennesker hver gang. Folk vil have metodistisk prædiken – det er tidens prædiken.” Kirken blev indviet i 1866.

Nye veje

Fra København voksede og spredte metodismen sig til hele landet. Jerusalemskirken var fra begyndelsen præget af vilje til at gå nye veje. Sang og musik spillede en væsentlig rolle, søndagsskolen var kæmpestor, der blev sat arbejde i gang på Christianshavn, Nørrebro og Frederiksberg. Der blev dannet ungdomsforening og senere spejdergruppe. Det sociale arbejde blev sat i gang i 1909 da kirken åbnede krypten som herberg for hjemløse mænd, oprettede slummission i Adelgadekvarteret, arbejdsformidling, gratis retshjælp, bespisning for børn og fattige, børnehjem og meget mere. Der var udvikling og vækst på alle fronter, end ikke at kirken brændte ned til grunden kunne standse udviklingen. Der blev fundet løsninger og kirken blev genopbygget, større, flottere og med mere plads. Man fik enddda sat et orgel ind i kirken, der blev opfattet som et teknologisk tigerspring, da det introducerede elektrisk forbindelse mellem tangenter og piber.

Krise

Midt i menighedens stærkeste periode i 1920’erne gik det imidlertid galt. Kirkens biskop og Centralmissionens leder Anton Bast blev arresteret, dømt for underslæb og afsat. Skammen forbundet med dag efter dag at se sin kirke negativt omtalt i medierne fik mange til at forlade menigheden og tilbagegangen var dramatisk.

Genrejsning

Men ved Guds nåde overvandt menigheden det alvorlige knæk og begyndte at rejse sig igen. Børne- og ungdomsarbejdet kom ind i en god udvikling, og det sociale arbejde kom igen op i omdrejninger. Der blev startet ungdomsarbejde og spejderarbejde.  Under 2 verdenskrig var der folk i menigheden engagerede i sig at hjælpe jøder til Sverige, blandt andet blev der gemt jøder på kirkens loft. Sang og musik spillede fortsat en væsentlig rolle i menighedens liv og de evangeliske møder søndag aften, var betydningsfulde for det åndelige liv. Stævnerne for åndelig fornyelse i 70’erne fik også stor betydning for mange.

Vores identitet

Det har hele tiden stået centralt i Jerusalemskirkens selvopfattelse, at det er vores opgave at udbrede budskabet om Jesus Kristus. Den selvopfattelse præger stadig måden menigheden fungerer på. Gospelmusikken er et godt eksempel på det. Gospel forener god og glad musik med et stærkt og tydeligt budskab, som bevæger, både dem der synger, og dem der lytter. Med Copenhagen Gospel Festival, gospelgudstjenester og 3 gospelkor og et mere traditionelt kirkekor, har Jerusalemskirken været igangsætter og inspirationskilde for andre menigheder; men det vigtigste er, at adskillige mennesker har fået et personligt forhold til Jesus Kristus gennem gospelmusikken. Andre nyere eksempler er gudstjenesteudvikling med mange kreative og musikalske udtryk, Smågrupper og Alpha-kurser, starten af Den Internationale Menighed (for 20 år siden), menighedsplantning i Solrød (for 10 år siden), sammenlægningen med Wesleykirken (for 2 år siden) - det hele med afsæt i menighedens mission, ”at nå mennesker i København med budskabet om Jesus Kristus.”