Jerusalemskirkens Vision

Flere mennesker, dybere tro, mere kærlighed

Hvad skal vi med en vision?


Vi skal se mulighederne, der springer ud af det Gud gør og vil gøre med Jerusalemskirken i fremtiden. Det betyder vi skal løfte blikket, fra det vi har gang i og få øje på, for første gang, eller på ny, hvad det er vi bygger med vores bønner og vores arbejde. Det skal vi gøre af 4 vigtige grunde.


For det første fordi vi ellers kan fortabe os i aktiviteter for aktiviteternes egen skyld. Arbejdet kan så blive død rutine eller sur pligt. Møder uden mening, anstrengelser der ikke fører nogen steder hen, energi der ikke har nogen retning og derfor ikke når nogle mål.
For det andet skal vi løfte blikket, for at blive begejstrede over de spændende ting der kan ske i vores menighed i fremtiden. Der er inspirerende historier at fortælle om Jerusalemskirken og der er grund til at have store forventninger til fremtiden. Vi har brug for begejstring, vi har brug for at føle stolthed og glæde over det fantastiske Gud vil gøre med vore hænder.
For det tredje fordi en vision kan binde vore forskellige aktiviteter sammen, så vi alle, hvad enten vi er gospelfolk, eller spejdere, unge eller gamle, kirkeværger eller børnekirkefolk, forbønsgruppe eller finansudvalg, kan have fælles pejlemærker, der styrker sammenhængskraften i vores multikulturelle menighed.
For fjerde fordi Guds folk altid har levet af de håb og visioner som Gud gav dem. Gud leder os gennem de drømme og forhåbninger som hans Ånd giver os. Vi er et vandringsfolk, der gang på gang er brudt op fra kendte bastioner for at søge Guds fremtid i nye landskaber og nye erkendelser, nye arbejdsgrene og blandt nye mennesker.

Med disse ord til indledning, vil jeg fortælle jer, hvad jeg ser Gud vil gøre hos os i Jerusalemskirken. Det handler om flere mennesker, dybere tro og mere kærlighed.

Jeg ser at Gud rører ved flere mennesker i og omkring denne kirke end vi går og tror. I hjerterne på folk i vores gospelkor, i vores spejderarbejde, i kirkesjov og i Centralmissionens brugere, og endnu flere steder, er Gud på færde. Hvis disse mennesker kommer til at opleve, at her i kirken er der åbenhed for nye mennesker, tolerance overfor forskellighed og et åndeligt liv man kan lære noget af - altså at man kan føle sig både tryg og udfordret på én gang, så kommer de til at vokse sammen med os. Gud kalder ikke mennesker til tro og menighed for at vi skal få en pænere statistik, men for at deres liv kan blive berørt af Kristus.
Jeg ser at det sker i dag. Og jeg ser for mig, at det vil sker mere og mere i fremtiden. Det skal være vores vision at flere mennesker slutter sig til denne menighed, fordi det giver mening og fordi det slet ikke kan undværes, for her er Guds rige på færde, med al den rigdom og glæde det bringer med sig.
Jeg ser det for mig, jeg ser tegn på det, jeg ser at Gud vil det.
Kan du se det?

Jeg ser også at Jerusalemskirken er et sted og et fællesskab, hvor troen fordybes gennem bøn, gudstjeneste og samtale, ja, gennem alt det vi gør og er. Metodisme opstår der hvor mennesker stræber efter at elske Gud og deres næste, dvs. der hvor de ærligt søger at leve som Jesu disciple. Det gælder hvad enten vi er nye i troen, eller har været på vejen til fuldkommen kærlighed i mange år. Det kan ikke understreges for tydeligt at små grupper af mennesker der elsker hinanden og sammen forpligter sig til at søge mere af Gud, er det instrument der bedst fremmer udviklingen af disciple. Jesus gjorde det med sine apostle, John Wesley satte det i system og forandrede England i 1700-tallet, vi kan gøre det her i København og der igennem forandre os selv og livet for mange mennesker.
Jeg ser at i fremtiden vil dybden i vores åndelighed afspejles både i vores gudstjenester og i vores personlige liv. Metodisterne vil være kendt for deres nærværende gudstjenester, hvor alle kan komme ind og føle sig velkomne, og for deres længsel efter mere af Guds Ånd. Derfor vil Jerusalemskirken være et naturligt sted for alle der søger Gud. Alle der kommer i kontakt med denne menighed vil blive slået af dens åbenhed for mennesker og åbenhed for Gud.
Al fornyelse i en kirke begynder med mennesker der lader sig forny af Guds Ånd. Hvis denne del af vores vision skal blive realiseret må vi søge Gud og bede ham om at fordybe vores tro. Det kan handle om at bede om tilgivelse, om at lade noget nyt spirer frem i vores hjerter, om at vække en ægte omsorg for andre, om en fornyet gavmildhed med tid og penge, eller bare om at lægge noget magelighed bag sig og tage sit ansvar på sig.
Jeg ser det for mig, jeg ser tegn på det, jeg ser at Gud vil det.
Kan du se det?

Jeg ser at kærligheden, som er Guds væsen og større end både troen og håbet, vil gennemsyre alt i denne menighed. Kærligheden er, hvad Jesus har kaldet os til at være sendebud for i verden; Guds kærlighed til os og næstekærligheden imellem mennesker. I fremtiden vil flere mennesker opleve mere kærlighed på grund af det Gud vil gøre i Jerusalemskirken. Børn vil møde fantastiske bibelhistorier og omsorgsfulde voksne. Spejdere vi se skaberværket og kammeratskabet og ane at kærligheden findes. Unge vil afprøve Jesu ord og kirkens liv og finde at ”det holder”, fordi kærligheden var mærkbar til stede. Gospelsangere vil mærke i hjertet at lovsangen til kærlighedens Gud vækker en flamme i hjertet og en tro i sindet. Voksne vil få styrket deres tro i mødet med en kærlighed der kan rumme og holde i medgang og modgang. Vi alle vil mærke, at denne menighed støtter i stedet for at kritisere, opmuntrer i stedet for at korrekse, giver plads i stedet for at sætte grænser, at den er tålmodig, mild og uden misundelse.
Jeg ser det for mig, jeg ser tegn på det, jeg ser at Gud vil det.
Kan du se det?

Ole Birch, Menighedsforstander