”Tjen hinanden i kærlighed”
Galaterbrevet kap. 5 vers 13.

I Metodistkirken indbyder vi alle medlemmer til at støtte deres kirke. Det gør vi, fordi kirken er et fællesskab af troende, der er kaldet af kirkens herre, Jesus, til at sprede det gode budskab og leve i et særligt fællesskab. Det er os der er kirken. Der kommer ikke nogen andre og gør tingene for os. I Jerusalemskirken har vi derfor besluttet at engagement, altså en aktiv frivillig indsats af alle medlemmer, er en grundlæggende værdi for denne kirke. Et sådant engagement betegnes også som en tjeneste, fordi det er det ord bibelen bruger om kristnes indsats i kirken og i verden.

Der er mange forskellige tjenester i Jerusalemskirken, på den ene eller anden måde bygger alle tjenesterne på den samme tanke, at vi er kaldede til at tjene Gud og vore medmennesker, ved at være kirke her i København. Der er et samlende mål for det hele: Vi skal forkynde Guds kærlighed gennem ord og handlinger, sådan at stadigt flere møder denne kærlighed og finder nyt liv.

På denne side finder du en liste over de mange muligheder for at være med i Jerusalemskirkens vision om at være en voksende oase i København. Listen er en opfordring til, at du engagerer dig ved at gå ind i en tjeneste, der hvor du kan bidrage med din tid og dine gaver. Måske oplever du, at Gud kalder dig til noget bestemt, måske er det bare en ting du føler du kan bidrage med. I alle tilfælde vil Gud velsigne dig og andre gennem det du kan gøre.

Når du klikker på et af listens ord, kommer du til beskrivelsen af de forskellige tjenester og oplysninger om hvem du kan henvende dig til.

(Linkliste)

Gudstjeneste
Børn og unge
Omsorg og udvikling
Kommunikation og administration
Bygningen
Koncerter og events

 

Kalender

  August - 2017  
M T O T F L S
  01 02 03 04 05
06
07 08 09 10 11 12
13
14 15 16 17 18 19
20
22
23
24 25 26
27
28 29 30 31  
« Jul Sep »
søndag, 06. august 2017
Sanggudstjeneste
Sanggudstjeneste søndag d. 6. august kl. 11.00. Ole Birch og Flemming Friis.
søndag, 13. august 2017
Gudstjeneste
Søndag d. 13. kl. 11.00. Ole Birch prædiker, Kirsten Fredsby spiller.
søndag, 20. august 2017
Gudstjeneste
Søndag d. 20. kl. 11.00. Prædikant: Jørgen Thaarup. Musik: Orgel.
onsdag, 23. august 2017
Havefest
Onsdagtræf starter sæsonen med havefest i Karlslunde.
søndag, 27. august 2017
Gudstjeneste
Søndag d. 27. kl. 11.00. Prædikant: Ole Birch. Musik: Kirsten Fredsby.