Gospel i kirken

Gode nyheder
Gospel betyder ”gode nyheder” og er det samme ord som evangelium, det ord der sammenfatter budskabet om Jesus fra Nazareth, der var Guds søn.
Gospel er kirkemusik fra de afroamerikanske kirker i USA, en musikstil der har taget danskerne med storm de sidste 20-30 år. Jerusalemskirken har været foregangskirke for denne gospelbølge. Kirkens ældste gospelkor, Kefas, er formentlig Danmarks ældste gospelkor. Ud fra Jerusalemskirken startedes Copenhagen Gospel Festival og senere Young Copenhagen Gospel Festival.


Gospelgudstjenester
Jerusalemskirken holder regelmæssigt gospelgudstjeneste med de tre kor der er knyttet til kirken. Det foregår kl. 11.00, og efterfølges af kirkefrokost i kirkens krypt.

Du er hjerteligt velkommen til gospelgudstjenesterne, hvor stemningen kan være både energisk/svedig og tankevækkende/nærværende, men altid livsbekræftende og dyb i sit fokus på indholdet i de gode nyheder om Jesus.