Kan du ikke se denne HTML mail?  Klik her
Nyhedsbrev maj 2020


Pastoratskonference - nu online!

Vi har aftalt med distriktsforstander Thomas Risager at Jerusalemskirkens pastoratskonference afholdes tirsdag d. 12. maj som et online-møde. Konferencen skulle have været afholdt d. 31. marts men blev udsat på grund af forbuddet mod forsamlinger på over 10 personer.

Menighedsrådet har bestemt at alle skal kunne tage del i konferencen via internettet. Konferencen vil benytte sig af et online mødeprogram der hedder zoom. Hvis du ønsker at deltage, skal du senest d. 10. maj sende en e-mail til ole.birch@metodistkirken.dk. Du vil så modtage en e-mail med instrukser om hvordan du logger ind på mødet fra din computer. Materialet til patoratskonferencen ligger på hjemmesiden - her.

Denne mødeform er langt fra ideel, men den er det mulige under de nuværende omstændigheder. I mødet vil der være mulighed for at deltage med spørgsmål og lignende, men det er langsommeligt og kan let virke forvirrende. Vi betragter det som en undtagelsessituation, hvor vi har nogle forretningsmæssige beslutninger der skal tages og så vender vi tilbage med levende medlemsdemokrati til næste år.

Gudstjenesterne i maj
I skrivende stund ser det ud til at der tidligst kan afholdes almindelige gudstjeneste d. 17. maj, men det er dog ikke sikkert endnu. Vi udsender et særligt nyhedsbrev når der er klar besked om dette. Online-gudstjenesterne fortsætter derfor indtil videre. Den kommende søndags gudstjeneste findes via nedenstående link. Gudstjenesten kan ses søndag kl. 11.00.

Online-gudstjeneste d. 26. april.

Gudstjenester
Søndag d. 3. kl. 11.00
Online-gudstjeneste
Tekst: Apg. 9, 1-19
Prædikant Jørgen Thaarup

Søndag d. 10. 11.00
Onlinegudstjeneste
Tekst: Joh. 10, 7-18
Prædikant: Ole Birch

Søndag d. 17. 11.00
Online-gudstjeneste?
Tekst: Joh. 20, 17-30
Prædikant Jens K. Hansen

Søndag d. 24. kl. 11.00
Gudstjeneste i kirken?
Kristi Himmelfart
Tekst: Matt. 28, 16-20
Prædikant Ole Birch

Søndag d. 31. Kl. 11.00
Pinsedag
Tekst: Apg. 2, 1-11.
Prædikant Jørgen Thaarup

Missionssøndagen udsat til oktober
Årets festlige dag for menighedens missionsprojekt må desværre udsættes til efter sommerferien. Vi vender tilbage med missionssøndag sammen med høstgudstjenesten d. 3. oktober.

Sommerhøjskolen på Solborgen er aflyst
Årets sommerhøjskole på lejrcenter Solborgen er, i lyset af coronasituationen, desværre aflyst.

Ledersamling udsat til august
På ledermødet ,vi afholdt 20. november 2019 aftalte vi at mødes igen i maj. På grund af Corona situationen har vi besluttet, at skubbe dette møde til tirsdag den 18. august. Lederne modtager en mail direkte med yderligere information.

Du modtager dette nyhedsbrev fordi du har tilmeldt dig via af vores hjemmeside. Hvis du ikke længere ønsker at modtage flere nyhedsbreve kan du afmelde dig her - du har også mulighed for at redigere din tilmelding
Stokhusgade 2 st., DK-1317 København K
Tlf. +45 3312 9606
jerusalemskirken@metodiskirken.dk